I rækken af landsbyvandringer var turen kommet til Voer den 26. maj. Aftenens
arrangement var kommet i stand i et samarbejde mellem Voer Beboerforening og Rougsø
Egnsarkiv.
Ca. 100 deltagere blev beriget med historier fra det gamle Voer, fortalt af både nuværende
og tidligere beboere fra Voer. Der var 3 fortællesteder: Ved den gamle brugs, ved skolen
på Nordvej og ved ’korsvejen’.
Efter vandringen var der fælles kaffebord i forsamlingshuset, hvor beboerforeningen var
vært.
Stemningen var helt i top. Det er en fornøjelse at være medarrangør af disse
arrangementer. Lokalområdet kan se frem til, at der kommer flere af den slags.
På billederne ses fortællerne Olaf Krogh Madsen, Ingrid Revsbech, Knud Mogensen m.fl.





